Du er her

Ikast-Brande Spildevand sender medarbejdere hjem for at undgå Corona-smitte og sikre driften.

Ikast-Brande Spildevand har den 11. december valgt at lukke administrationen på Europavej 2 i Ikast ned indtil mandag den 8. februar. Medarbejderne er sendt hjem og passer så vidt muligt deres arbejde, inklusiv henvendelser via telefon og mail, hjemmefra. 

Det betyder, at de kunder og samarbejdspartnere, der har brug for at kontakte Ikast-Brande Spildevand, skal gøre det via mail eller telefon. De enkelte medarbejdere kan fortsat kontaktes direkte på medarbejdernes mailadresser og telefonnumre, og Ikast-Brande Spildevands hovedmail, info@ibspild.dk, bliver også besvaret. Det hele foregår dog fra medarbejdernes hjemmeadresser.

Driftsmedarbejderne, som sørger for at holde kloakker og pumper i gang, så spildevandet kan blive ledt væk fra boliger og virksomheder og ud til renseanlæggene, arbejder i mindre hold og med mindst mulig direkte kontakt med hinanden og andre. Det samme gælder de medarbejdere, der sørger for at holde renseanlæggene i gang, så spildevandet fortsat kan renses, før det bliver ledt ud i vandmiljøet.