Du er her

Det reneste punkt i Storå er ved renseanlægget i Ikast

Der er ingen som er interesseret i at have spildevand i kælderen eller oversvømmede haver. Desværre har en stigning i regnmængder de seneste årtier medført store udfordringer for vores kloaksystemer. I Ikast-Brande Spildevand har fulgt udviklingen og arbejder hele tiden på at udbedre kloakkerne og sørge for at bassinernes kapacitet svarer til behovet.
 
2 svære udviklinger
De store regnskyl eller skybrud, som de også kaldes, kan være svære at forudse og ikke mindst at håndtere i kloaksystemet. Sammen med den større tilflytning til byerne, har man oplevet et øget pres på rør, renseanlæg og vandbassiner. Derfor arbejder Ikast-Brande Spildevand både med en intelligent styring af systemet af rør, pumper, bassiner osv. og man separerer regnvand fra spildevand, så man bedre kan styre belastningen på renseanlæggene. ”Hvis du spørger mig, så gør vi det rigtigt godt. Det reneste punkt i Storåen er herude ved vores renseanlæg,” siger driftsleder på Ikast Renseanlæg Peter Møller Andersen. Han forklarer, at det rensede vand faktisk er renere end det vand, der siver igennem jorden.
 
Driftsleder Peter Møller Andersen forklarer, hvordan vandet renses og skidt sorteres fra ved overløb i kloaksystemet. Foto: Rune Kaldau
Driftsleder Peter Møller Andersen forklarer, hvordan vandet renses og skidt sorteres fra ved overløb i kloaksystemet. Foto: Rune Kaldau
 
Brunt vand i ét rør og regnvand i et andet
Ikast-Brande Spildevand er kommet langt med at dele kloaksystemet op i to dele, så der er ét rørsystem til spildevand og ét rørsystem til regnvand. Når kloakken skal adskilles, er det blandt andet for at undgå, at det er spildevand, der løber over, når der kommer rigtigt meget vand ovenfra. ”Regnvandet skal ikke renses ligeså meget som spildevandet, så det kan vi nemmere lede videre til vandmiljøerne. Regnvandet filtreres i vores system og så lader vi det løbe tilbage i åer, søer og vandløb. På den måde sparer vi både renseanlæggene for en masse kubikmeter vand og vi får mindre mængder vand, der skal pumpes rundt i systemet,” fortæller Peter Møller Andersen.
 
Den intelligente kloak
Det er selvfølgelig et IT-system, der overvåger og styrer kloakkerne, så i virkeligheden er det ikke kloakken, der er intelligent. Men det handler om, at man med nutidens teknologi har nogle muligheder for at åbne og lukke for sluser og pumper i systemet alt efter hvor meget vand renseanlæggene kan klare at tage imod. Det betyder, at man kan holde vandet tilbage i kloakrørene eller i bassiner indtil regnen er stilnet af, og der ikke er lige så meget tryk på anlægget. På den måde undgår man mange overløb.
 
Når vandet løber over
Hvis man har fulgt med i dagspressen de seneste måneder er man sandsynligvis stødt på begrebet overløb et par gange. Når vores kloaksystem bliver overbelastet, bliver man nødt til at lukke vand ud, så det ikke løber over uhensigtsmæssige steder eller løber tilbage i forbrugernes systemer og pludselig kommer op igennem toilet eller afløb hjemme hos borgerne. Det kaldes overløb, når spildevandsselskaberne er nødsages til at lade et bassin løbe over. ”Det er ikke hensigtsmæssigt at have overløb, men det er desværre uundgåeligt, hvis man vil undgå de trælse situationer i folks hjem. Vi har altså sørget for en sikkerhedsventil i systemet, så vi minimerer skaderne ved ekstrem regn og overløb. Vi sørger for at lede vandet ud, der hvor det skader mindst i stedet for, at det løber ind i folks huse og haver,” forklarer ingeniør ved Ikast-Brande Spildevand Kenn Lange.
 
Foto - Ingeniør ved Ikast-Brande Spildevand viser, hvordan filteret renser overløbsvandet i et bygværk ved Ikast
Ingeniør ved Ikast-Brande Spildevand viser, hvordan filteret renser overløbsvandet i et bygværk ved Ikast. Foto: Rune Kaldau
 
Bassinet i Bording
I dag står der et stort bassin i Bording, der er en kæmpe hjælp for kloaksystemet og ikke mindst Bording Å. ”Tilbage i 2013 kom der nye krav fra EU om, at medlemslandene skulle sørge for en god miljøtilstand i deres vandmiljøer. I Ikast-Brande kommune var der især et behov for at se på kloaksystemet omkring Bording, Engesvang og Pårup og derfor besluttede man at opføre et stort opstuvningsbassin i Bording,” fortæller Kenn Lange. Den løsning aflaster samtidig trykket på Ikast Renseanlæg, da man med intelligent styring i dag kan tilbageholde vand i store mængder i Bording. Med det nye bassin bliver der hvert år renset 80.000 m3 vand mere fordi der nu er en større kapacitet i hele kloaksystemet. ”Nu kan vi bringe vandet fra bassinet igennem renseanlægget, når regnen er overstået og der er plads. Vi bruger simpelthen den beton vi har bedre og udnytter kapaciteten i systemet. Og samtidig sparer vi altså Bording Å for store mængder vand” siger driftsleder på Ikast Renseanlæg Peter Møller Andersen.
 
Projektet i Isenvad
I Isenvad får de nye friske rør. Siden 2015 har mange projekter og vejrenovationer haft fokus på at reducere overløb. For tiden bliver vejene i Isenvad gravet op og det er netop et projekt, der skal give færre overløb. ”I de gamle rør kan der opstå indsivning af grundvand og de uvedkommende vandmængder øger nogle steder antallet af overløb. Det er tilfældet i Isenvad og netop derfor vil man kunne se et direkte resultat af den gennemgribende renovering at kloakrørene under Hanningvej,” forklarer ingeniør på projektet Kenn Lange.
 
Skrevet af kommunikationsmedarbejder Rune Kaldau
 
Alt vandet i kommunens kloaksystem bliver som minimum mekanisk renset inden det ledes tilbage i vandmiljøerne. Foto: Rune Kaldau
Alt vandet i kommunens kloaksystem bliver som minimum mekanisk renset inden det ledes tilbage i vandmiljøerne. Foto: Rune Kaldau
 
FAKTA: 
  • Ikast-Brande Spildevand har reduceret overløb med knap 50% siden 2015
  • Opstuvningsbassinet i Bording sørger for, at systemet kan rense 80.000 m3 vand mere om året. Det svarer til knap 200 husstandes årsforbrug.