Valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen

Nu har du chancen for

  • at få ind­flydelse i en bestyrelse, der har betydning for alle i lokalsamfundet
  • at få indsigt og medansvar i en virksomhed, der aktivt arbejder for infrastrukturen og miljøet
  • at få spændende viden om håndtering af spildevand

Stil derfor op som kandidat ved forbrugervalget 2025 eller find en kandidat, som du mener vil gå aktivt ind for opgaven. 
 

Opgaven

Som forbrugerrepræsentant forestår du i samarbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer den overordnede og strategiske ledelse af selskabet og deltager i bestyrelsesarbejdet på lige vilkår og med samme pligter som de øvrige.

Hvem kan opstille?

Du skal være myndig, og for at blive godkendt som kandidat skal du samtidig med kandidatanmeldelsen indlevere en liste med mindst 10 stillere, som alle skal være stemmeberettigede forbrugere i selskabets forsyningsområde.
Du behøver hverken være kunde i Ikast-Brande Spildevand A/S eller have bopæl i Ikast-Brande Kommune.

Hvem er stemmeberettiget?

Selskabets kunder i valgperioden er stemmeberettigede. 
Kunder er de husstande og virksomheder, som modtager afregning for spildevandsydelser fra selskabet via Energi Ikast. 
Hver husstand eller virksomhed har én stemme. 
Du skal være myndig for at kunne stemme.

Hvor stiller du op?

Fra 13. august 2025 kan du oprette dig som kandidat på vores digitale platform.
Stillere registreres også via den digitale platform. Link til platformen vil fremgå her på hjemmesiden. 

 

De vigtigste datoer

  • 13. august - 12. september: Opstilling af kandidater. I denne periode kan du oprette dig som kandidat på vores digitale valgplatform
  • 22. september: Offentliggørelse af alle opstillede kandidater på vores hjemmeside.
  • 2. oktober: Valget begynder og du kan nu afgive din stemme via den digitale valgplatform.
  • 4. november: Sidste chance for at stemme på en kandidat.
  • 12. november: Resultatet af valget offentliggøres her på hjemmesiden.

 

Fakta om Ikast-Brande Spildevands bestyrelse

  • Der er 7 bestyrelsesmedlemmer
    • 4 medlemmer udpeget af byrådet Ikast-Brande Kommune
    • 2 forbrugerrepræsentanter
    • 1 medarbejderrepræsentant
  • Bestyrelsen er valgt for 4 år ad gangen.
  • Den nye bestyrelse samles i starten af 2026 og tager hul på den nye 4-årige periode.

 

Hvordan får du mere at vide?

Her på selskabets hjemmeside kan du løbende blive opdateret om forbrugervalget. 
Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Palle Høj. tlf. 2024 9998 eller spildevandschef Anders Harpøth, tlf. 6646 9458.

Se i øvrigt valgregulativet.

 

Resultatet af valget offentligøres her på hjemmesiden d. 12. november.