Handlingsplan for Energi og Klima

Ikast-Brande Spildevand A/S har d.29. juli 2025 udført det lovpligtige Energi- og Klimasyn, hvilket har afledt denne handlingsplan. Vi arbejder målrettet på at optimere energiforbruget og reducere klimaaftrykket.

Vi gennemfører løbende projekter med separatkloakering i kommunen, hvilket både mindsker risikoen for overløb ved regnhændelser og reducerer belastningen på renseanlæggene. 

Derudover har vi et særligt fokus på at effektivisere driften af motorer og pumper, f.eks. gennem frekvensstyring, for dermed at nedbringe energiforbruget. 

Vi undersøger desuden mulighederne for energibesparelser ved at udnytte potentialet for anvendelse af varmepumper. 

Endelig har et øget fokus på lattergas ført til, at vi ser nærmere på implementering af lattergassensorer, som kan understøtte en reduktion af udledningen og dermed bidrage til et lavere klimaaftryk i fremtiden.