Ikast-Brande Spildevand A/S (IBS) orienterer om fornyelse af kloaksystemet i pågældende område, jf figur 1. IBS’s arbejde udføres fra september 2025 til udgangen af 2026 af ekstern entreprenør – Arkil A/S. Området der skal kloaksepareres skal udføres igennem 3 etaper. Området på figur 1 er etape 1. Planen for det samlede projekt for området kan ses i nedenstående figur 2 og der vil løbende blive oploadet en ajourført detail-tidsplan og information om anlægsarbejderne på denne hjemmeside. Pt er tidsplanen for etape 1 som følger:
Det samlede projekt for Ørbækvej-området forventes færdiggjort i 2028, hvorefter Miljømyndigheden/Ikast-Brande Kommune vil udsende et påbud om at grundejerne skal separere på egen grund, med en ca. 2 årig frist - Dvs at du som grundejer ikke er forpligtiget til, at separere på egen grund før i 2030. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at gøre det i fbm øvrige arbejder på grunden – Ex belægningsarbejder og større anlægs- og havearbejder.
Baggrunden for projektet er at kloaksystemet er nedslidt og skal fornyes – Det samme er således formodentlig tilfældet i fht grundejernes kloak på egen grund. Kloakken forberedes samtidig til separering af spilde- og regnvand – Dette vil klimasikre kloaksystemet yderligere i fht skybrud og stigende grundvand, som følge af klimaforandringer. Separeringsløsningen er også valgt af miljømæssige og sundhedsmæssige årsager, da vi herved mindsker overløb til vandmiljøet under kraftig regn, med opblandet regn- og spildevand og mindsker belastningen på vores renseanlæg.
Beslutningen om at der skal separeres er taget af miljømyndigheden, som er Ikast-Brande Kommune og udmøntes via gældende spildevandsplan, som kan tilgås via nedenstående link. Her vil du også kunne læse om det retslige grundlag og eventuel klageadgang, som grundejer:
https://spildevand.ikast-brande.dk/
De første arbejder vil primært være forundersøgelser og lokalisering og etablering af nye stik ledninger og skelbrønde og herefter vil hovedledninger i vejen blive udskiftet. Arbejdet vil betyde, at gaderne i perioder spærres, og der vil således etableres og informeres om omkørsel i den forbindelse.
Der sættes nye skelbrønde ved eksisterende skelbrønd/kloakstik. Der afmærkes på fortovet eller med afsætningspind hvor eks. stikledning er. Hvis anden placering ønskes, bedes i kontakte os hurtigst muligt efter at afsætningen er foretaget. Du kan finde den omtrentlig placering af dine kloakstik via Ikast-Brande Spildevands kortsystem via flg. Link
Og søge yderligere oplysninger om forhold internt på din ejendom på Ikast-Brande Kommunes Byggesagsarkiv via flg. Link:
Fotoregistrering og opsætning af vibrationsmålere
Under arbejdet kan der være risiko for, at der opstår skader på utilstrækkeligt funderede ejendomme. Under henvisning til byggelovens § 12, stk. 4 opfordrer vi hermed til, at du er opmærksom på en eventuel utilstrækkelig fundering af ejendommen, så du har mulighed for at tage forholdsregler inden, vi skal arbejde ud for din ejendom.
Inden arbejdet går i gang, foretager CSConsult en udvendig fotoregistrering af eventuelle revner og skader på huse langs ledningstracéen i henhold til Lov om miljøbeskyttelse § 87. Har du bemærkninger til at denne fotoregistrering foretages, bedes du kontakte mig hurtigst muligt og inden 14 dage. Hvis du mener, der er specielle forhold at tage hensyn til omkring din bygning, vil det være muligt efter nærmere aftale at lave en indvendig fotografering.
Der vil på grund af anlægsarbejdet kunne opleves vibrationer. For at overvåge om vibrationerne holder sig under det niveau, hvor de kan give skader i normalt funderede bygninger, opsætter vi derfor vibrationsmålere på udvalgte ejendomme, når vi passerer disse. Dette vil ske løbende I perioden.
Privat kloak
I fht kloak på egen grund, skal grundejer gøre følgende:
- Kloak på privat grund separeres. Det giver en bedre sikring mod oversvømmelse.
- Separeringspåbud udstedes af Ikast-Brande Kommune.
- Separatkloakering skal udføres af autoriseret kloakmester og dokumentation indsendes til kommunen af kloakmester.
- Skelbrønde sættes eller leveres gratis af IBS efter aftale med grundejer.
-
HUSK, at dræn skal føres på regnvandsledning
Figur 3: Viser hvorledes kloak på egen grund skal ændres/fornys.
Reetablering af vej og fortov
Som udgangspunkt bliver vej- og fortovsbelægning fornyet i samarbejde med Ikast-Brande Kommune i fbm arbejderne.
Typiske spørgsmål/svar:
- Økonomi? – IBS etablerer nye stik og brønde frem til skel. Grundejer afholder selv udgifter til separering på egen grund. Kontakt en autoriseret kloakmester for en vurdering af arbejdernes omfang og pris. Typisk omkring 40-70.000,- kr per ejendom, men kan variere meget af
- Jeg bor kun til leje? – Dette brev er sendt til både ejer og lejer. Som modtager må du dog meget gerne sikre dig, at brevet også er nået frem til ejer/lejer.
- Adgangsforhold? – Der vil altid være gående adgang til din grund. I korte perioder på ca. 1-2 uger vil der kunne være spærret for indkørsel med bil. Entreprenøren kontakter dig i den forbindelse.
- Renovation? – Entreprenøren kører din skraldespand til og fra et centralt opsamlingssted, såfremt der ikke er adgang til din grund.
- Postomdeling? – Den er som udgangspunkt altid sikret ved at vi opretholder gående adgang til alle tider.
-
Må jeg nedsive regnvand? – Ikast-Brande Spildevand tilbyder ikke refundering af tilslutningsbidrag mht regnvand i dette område. Det er vurderet at øget nedsivning og øget grundvandsspejl er hensigtmæssigt da sandsynligheden for opfugtning af kældre og sokler vil være for stor. Man kan dog søge dispensation til mindre nedsivningsanlæg (Ex baghus mv) ved Ikast-Brande Kommune.
Figur 1: Område hvor kloakken fornyes i etape 1 er markeret med lilla.
Figur 2: Samlet projekt for Ørbækvej-området med ca. tidsplan angivet.
Hvis man ønsker at se detail-projekt kan det tilgås her: